Bodeling
Ugifte:
Som ugifte samlevende ejer I hver især de ting, som I har bragt ind i forholdet, samt de ting I hver især har anskaffet under samlivet. Kun de ting - som I har erhvervet sammen, dvs. hvor I begge har betalt for anskaffelsen og har fået begge jeres navne på et købsbevis, skøde eller lignende – skal deles, hvis parforholdet ophører.
Fælleseje:
Når I bliver gift, får I automatisk fælleseje. ”Fælleseje” er egentlig et misvisende udtryk, for I ejer ikke ting i fællesskab, mens I er gift. Juridisk set ejer I hver især det, som I selv anskaffer jer eller får som en gave eller en arv. Præcis som da I var ugifte. Konsekvensen af fælleseje viser sig først ved ægteskabets opløsning, dvs. ved separation, skilsmisse eller død. Til den tid har I nemlig pligt til at dele jeres respektive nettoformue med den anden. Hvis den ene af jer har en såkaldt negativ formue, altså skylder mere end han eller hun ejer, skal underskuddet ikke deles mellem jer.
Gæld:
Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld. I praksis sker det sjældent i dansk ret. Tværtimod hæfter man hver især for egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Her er det underordnet, om der er fælleseje eller særeje i ægteskabet. Hvis begge parter skriver under på f. eks. et banklån, hæfter I sammen for lånet. I visse tilfælde hæfter samboende ægtefæller også for tilbagebetaling af hinandens skattegæld, hvis den er opstået under ægteskabet.
Særeje:
Er der stor forskel på de værdier, I hver især ejer, eller har den ene af parterne udsigt til en stor arv? så kan det være værd at overveje, om I skal aftale en anden ordning end fælleseje, nemlig særeje. Har man særeje, skal der ikke ske deling ved separation, skilsmisse og/eller død. Hvis I ønsker at holde jeres respektive værdier, eller nogle af dem, udenfor bodelingen ved en eventuel opløsning af ægteskabet, skal I altså aftale en såkaldt ægtepagt om særeje. Ægtepagten er en skriftlig aftale, der skal underskrives og tinglyses, før den er gyldig.