For de fleste forældre i en skilsmisse er hovedtemaet: Hvor skal barnet/børnene bo? Et er det fælles forældreansvar, men hvem skal være bopælsforældre? Hvis barnet er gammelt og modent nok til klart at tilkendegive, hvem det ønsker at bo hos, og begge parter accepterer dette, undgås konflikten. Hvis forældrene ikke kan blive enige eller, hvis de beslutter, at barnet skal vælge, er det langt fra sikkert, at barnet kan eller vil tage den beslutning. Børn er ofte grænseløse loyale, og ved at overlade det til barnet selv at bestemme, hvor det skal bo, kan man komme til at sætte barnet i en situation, hvor det opleves, at valget klart viser, om barnet foretrækker den ene forældre frem for den anden.
Det er respektfuldt at lægge øre til, og så vidt som muligt imødekomme barnets ønsker – igen afhængigt af alder og modenhed. I andre situationer vil det være en stor lettelse for barnet, at det er forældrene eller - hvis sagen går i Retten – andre voksne, der træffer valget om bopæl.
Når først det er besluttet, hvem der skal være bopælsforældre, vælger langt de fleste at følge en praksis med hver anden weekend, og ved at skiftes til at have barnet i ferier og på helligdage. Herudover er det også almindeligt med en samværsdag i den uge, hvor barnet ikke skal på weekendsamvær. Andre vælger en deleordning, hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre på skift, en såkaldt 7/7 ordning. Dette er selvsagt kun en mulighed, hvis det rent geografisk kan lade sig gøre, dvs. at der ikke er for lang afstand mellem forældrenes bopæl.