Forside
 
Sitemap
Print

Testamente

 

Den 1. januar 2008 fik vi en ny arvelov, som har været under forberedelse i flere år.
Begrundelse for den lange forberedelsestid var, at de nye familiemønstre som opstod af følge af de mange skilsmisser, gør det meget svært at lovgive på et område, som er i overensstemmelse med de flestes ønsker, i modsætning til tidligere, hvor ægteskaberne var mere stabile.

 

Den skitserede udvikling har haft til følge, at tidligere tiders synspunkter om, at formuen tilhøre slægten og blot forvaltes af en enkelt person, er ændret til den holdning, at formuen tilhøre den enkelte, der selv skal bestemme, hvem der skal arve.

 

Synspunktet afspejler sig i den nye arvelov, hvor børnenes tvangsarv er blevet reduceret til 25 %, ægtefællens arvemæssige stilling er blevet forbedret og som noget nyt, er der blevet adgang til at lave ”udvidet samlever testamente”, med den virkning, at den ugifte samlever kan arve op til 7/8 af formuen, såfremt man har boet sammen i mindst 2 år.
Samlever kan forsat ikke sidde i uskiftet bo og der skal betales arveafgift.

 

Hvad angår børnene, er der også sket den ændring, at et barns arv kan begrænses til kr. 1.000.000,00, hvilket kan have stor betydning, hvis f.eks. forældrene ejer virksomhed, hvor der er investeret en stor formue, sammenholdt med at et af børnene er egnet og villig til at føre virksomheden videre.

I det danske retssystem findes en række ordninger, hvor man kan få gratis advokathjælp eller få tilskud til advokatbistand. I nogle tilfælde kræver det, at man har en indtægt under en vis grænse.
Advokat Amdi Møller| Søndergade 18 | 8700 Horsens | Tlf.: (+45) 7562 1824 / (+45)28956587 |  post@amdi.dk